Åndedrætsterapi
Jeg tilbyder Relationel Integrativ Åndedrætsterapi som 1:1 sessioner á 3 timers varighed.
At det er relationelt betyder at jeg som terapeut, under hele sessionen er tilstede og nærværende, og yder støtte til dig i form af kropsterapi, verbal guidning, og i det hele taget er til rådighed med hvad du måtte have brug for.
Til forskel fra åndedrætsterapi i grupper, er du på intet tidspunkt overladt til din egen proces, og det giver mulighed for at få adgang til nogle dybere lag af din bevidsthed, som dermed har mulighed for at blive forløst og helet.
PRAKTIKKEN
Hvordan foregår det?
Undervejs ligger du på en madras på gulvet, imens der spilles høj musik. Musikken understøtter din proces, og kan hjælpe som baggrundsstøj så det føles mere naturligt at lave lyde og larme hvis du har brug for det.
Vejrtækningen (som jeg guider inden vi starter), er en dyb og kontinuerlig vejrtrækning, uden pause mellem indånding og udånding.
Jeg støtter dig undervejs med ord og med mit eget åndedræt for at holde dig på sporet, hvis du skulle glemme at trække vejret på den mest effektive måde.
Inden du kommer til sessionen, ringer jeg dig op på et aftalt tidpunkt, for at sikre mig at der ikke er kontraindikationer der gør, at det ikke vil være sikkert for dig at lave åndedrætsterapi. Det kan fx. være i tilfælde af for højt blodtryk, problemer med lungerne eller anden fysisk udfordring, da åndedrætsterapi er fysisk krævende, og i nogle tilfælde må du have grønt lys fra din læge inden en session.
Vi starter sessionen med en samtale hvor du formulerer din intention med sessionen. Dette er godt at have overvejet hjemmefra.
Når selve åndedræts-fasen er slut (efter 1,5-2 timer), vil du blive tilbudt frugt, og forskellige redskaber til at integrere din oplevelse. Vi vil ligeledes have en samtale, hvor det bliver tydeliggjort hvad der dukkede op undervejs, og hvordan det hænger sammen med forskellige udfordringer eller temaer i dit liv.
Integrationen efter åndedrætssessionen er en meget vigtig del af åndedrætsterapien, hvis det skal have en varig effekt, og ikke blot blive et fix, der efterlader dig med de samme udfordringer som du kom med.
Hvorfor åndedræts-terapi?
I åndedrætsterapi kan du få adgang til et andet bevidsthedslag, end din hverdagsbevidsthed. Du er hele tiden ved fuld bevidsthed undervejs, men kan samtidig have adgang til oplevelser der fx. relaterer sig til din egen fødsel. Du kan også have sjælelige oplevelser (fx. fra tidligere liv), eller du kan opleve dig selv som en enkelt celle i din egen krop, eller en bølge i havet.
Nogle ser billeder, og andre har kraftige kropslige eller energetiske oplevelser.
Når du oplever disse ændrede bevidsthedstilstande, kan det være svært at se hvad dette har med dine udfordringer eller din intention at gøre. Derfor er samtalen med mig som terapeut efterfølgende vigtig. Her kan du begynde at få øje på, og forstå mønstre i dit liv, og dermed begynde at ændre det der ikke fungerer optimalt i dit liv.
Sørg for ikke at planlægger at skulle noget krævende umiddelbart efter sessionen (og gerne resten af dagen hvis muligt), da en åndedrætssession ofte vil efterlade dig med en følelse af at være lidt brugt og måske ekstra tyndhudet eller sårbar.
Dette er en helt normal reaktion på at have været i kontakt med dybe lag i dig selv, som du ikke til dagligt er i berøring med.
Du kan vælge at se det som en gave, at du får adgang til flere nuancer af dig selv, eller flere værelser i det smukke slot der er dig.
Uforpligtende samtale
Jeg tilbyder alle en uforpligtende samtale, så du kan mærke om jeg er den rette terapeut for dig.
Jeg ser frem til at møde dig.