Hvorfor er jeg så træt? Om lav energi og manglende motivation

Der er perioder, hvor energien bare ikke er der.

Hvor ting, der normalt føles helt overkommelige, pludselig virker uoverskuelige.

Hvor man tager sig selv i at udskyde eller trække sig uden helt at forstå hvorfor.

Kender du det?

Jeg har selv været der de sidste måneder.

Og det er sårbart at skrive som terapeut, der holder rum for andre. Men det er også ærligt.

(Og lad mig lige slå fast, at jeg på ingen måde føler at det er gået ud over mit nærvær som terapeut. 
Hvis jeg mærkede at det gjorde det, ville jeg selvfølgelig handle anderledes på det).

Hvis du er landet her, fordi du føler dig træt, uoplagt eller mangler motivation, så ved du måske, hvor ubehageligt det kan føles. 

Som om noget er off, uden at man helt kan sætte fingeren på det.

Mit første instinkt er ofte at prøve at finde ud af, hvad der er galt, og hvordan jeg fikser det.

Er det stress?

Er det hormoner?

Mangler jeg noget?

Burde jeg gøre noget anderledes?

Og nogle gange giver det selvfølgelig mening at undersøge.

Men jeg har også lagt mærke til, at jo mere jeg prøver at presse mig selv ud af tilstanden, jo mere lukker det hele sig.

Som om kroppen, eller noget dybere indeni, siger:

“Nej. Ikke den vej.”

For nylig stod jeg med noget, jeg egentlig havde planlagt at gennemføre.

Ikke noget stort udefra set.

Men noget, jeg havde sagt ja til, og som jeg havde en idé om, at jeg burde kunne løfte.

Men det føltes tungt helt ind i maven.

Og da jeg endelig gav mig selv lov til at trække stikket og aflyse, kom der en lettelse, jeg ikke havde forventet.

Ikke fordi jeg gav op.

Men fordi jeg stoppede med at gå imod det, der faktisk var sandt for mig.

Det fik mig til at tænke på, hvor hurtigt vi kommer til at gøre lav energi, træthed og manglende motivation til et problem, der skal fixes.

Som om det altid er noget, vi skal ud af så hurtigt som muligt.

Men hvad nu hvis det ikke kun er et problem?

Hvad nu hvis lav energi også kan være et signal fra kroppen eller nervesystemet?

Ikke nødvendigvis et klart svar.

Men måske en invitation til at sætte tempoet ned og være lidt mere nysgerrig på, hvad der egentlig foregår indeni.

For mit eget vedkommende handler det lige nu mindre om at “komme tilbage på sporet”, og mere om at mærke, hvilket spor der overhovedet føles rigtigt.

Hvis du selv står et sted, hvor energien er lav, så tror jeg ikke nødvendigvis, at der findes én rigtig måde at håndtere det på.

Men måske kan det hjælpe at begynde at lægge mærke til:

  • Hvad der faktisk føles tungt
  • Hvad der dræner dig
  • Og hvad der (selv i det små) føles en lille smule lettere

Ikke som endnu en opgave, du skal løse.

Men som en måde at begynde at lytte lidt mere ærligt til dig selv.

Jeg øver mig i hvert fald på, ikke hele tiden at skulle videre.

Eller tilbage til den version af mig selv, jeg var før.

Men i stedet være med det sted, jeg faktisk er.

Og stole en lille smule mere på, at også det er en del af bevægelsen.

Genkender du noget af det jeg har skrevet her?

Jeg vil meget gerne høre din erfaring.

Du er velkommen til at skrive det i en mail på lys@camillalotus.dk

Eller som en kommentar til denne blog.

Kærligst Camilla Lotus 🪷

Hvis du længes efter mere ro, nærvær og kontakt til dig selv, er du altid velkommen til at række ud.

Du behøver ikke finde vejen alene 💜

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top