Din indre uro prøver måske at fortælle dig noget vigtigt

Jeg møder mange klienter, som længes efter at mærke mere ro indeni.

Og det forstår jeg godt.

Hvis man lever med en konstant indre uro og et højt alarmberedskab – måske med en kort lunte over for sine børn, kolleger eller andre – så er det helt naturligt at længes efter, at uroen forsvinder, og at en følelse af ro indtræffer.

Men hver gang du forsøger at få noget i dig selv til at gå væk – for eksempel uroen – så afviser du samtidig en del af dig selv.

Du siger ubevidst til dit nervesystem, at det er forkert, som det er, og at det skal lave sig om.

Ofte peger det på et mønster, du har med dig fra meget tidligt i dit liv.

Måske var der sider af dig, der ikke rigtig måtte være der, da du var barn.

Måske lod dine forældre eller andre omsorgspersoner – direkte eller indirekte – dig forstå, at nogle sider af dig selv skulle pakkes væk.

De sider, der var fulde af liv, larm, glæde eller vrede.

Og i stedet blev de mere “spiselige” sider af dig selv dem, der fik lov at være fremme.

Når du forsøger at få din uro til at gå væk, kan du i virkeligheden komme til at gøre det samme ved dig selv, som dine omgivelser gjorde dengang.

Du gentager et mønster, du lærte tidligt i livet – ofte uden at være bevidst om det i dag.

Du mærker bare trangen til, at uroen skal forsvinde.

Men løsningen er ikke nødvendigvis flere meditationer, massager eller affirmationer, der forsøger at overbevise dig om, at der inde i dig bor en konstant indre fred.

En anden vej kan være at lære at være i stue med dig selv.

Med hele dig selv.

Både de elskelige sider og de mere støjende sider – dem du måske selv kan blive træt af.

Måske tænker du:

Hvordan skulle jeg kunne lære at elske min egen uro? Den er jo bare besværlig og irriterende.

Men måske er den også noget andet.

Måske forsøger den at fortælle dig noget?

Måske peger den på steder i dit liv, hvor du overskrider dine egne grænser?

Måske viser den dig, at det ikke er godt for dig at arbejde 50 timer om ugen?

Hvis du begynder at se din uro som en slags kærlig sladrehank, der prøver at fortælle dig noget vigtigt, kan din relation til den begynde at ændre sig.

Og når du ikke længere bruger så meget energi på at kæmpe imod den, kan der langsomt opstå mere plads til ro.

Ikke fordi uroen blev presset væk.

Men fordi du begyndte at være med hele dig.

Hvis du længes efter mere ro og kontakt til dig selv, er du altid velkommen til at række ud.

Du behøver ikke finde vejen alene 💜

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top